Efter jeg lavede Sloppy Joes den anden dag, var der jo en rest af kødsovsen til overs.
Det blev i går brugt til pizzafyld!
Pizzadej: Giver en stor bradepande - eller i mit tilfælde: en lille bradepande og et par minipizzaer :D
1 pk. gær
3 dl. lunkent vand
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
500g./8 dl. mel. Jeg brugte 3 dl. fuldkornsspeltmel og 5 dl. Tipo 00
Rør gæren ud i vandet og pisk olie og salt i. Kom derefter melet i og ælt til dejen er smidig og ikke længere klistrer. Smør olie ud over dejen og stil den til hævning (gerne et lunt sted) i ca. en time. Efter en time slås dejen ned/æltes igennem og rulles ud, forholdsvist tyndt - jeg er nemlig gladest for en sprød bund.
Som fyld brugte jeg en rest kødsovs, revet cheddarost og tørret oregano.
Minipizzaerne fik dog en skive peberfrugt for hyggens skyld.
En lille bradepande pizza
Nybagt pizza med cremefraichedressing, basilikum og de gode tomater
Minipizzaer som hapsere til at tage med til Nibe festival
Pizzaen kan sagtens skæres ud i passende stykker og fryses ned, når de er kølet af.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar