torsdag den 27. juni 2013

Napoleonshatte (+ opskrift på mørdej)

Jeg har længe haft lyst til at bage små napoleonshatte, og efter en tysklandsturen fik jeg købt et par ruller marcipan med hjem. Det er super nemt og forholdsvist hurtigt at lave selve kagerne, når bare dejen er klar efter en tur på køl. 

Mørdej: 
125 g. smør
175 g. hvedemel
1 sammenpisket æg
1 spsk. flormelis

Smørret skæres i mindre stykker og smuldres i melet. (I med klør fem - eller brug evt. en foodprocessor). Tilsæt flormelis og æg og tryk dejen sammen. Den må endelig ikke æltes! Dejen skal derefter på køl min. ½-1 time. 

Napoleonshatte: (ca. 30 små)
En portion mørdej
100 g. marcipan
100 g. chokolade
evt: blød nougat

Rul mørdejen ud - enten mellem to lag bagepapir eller på et meldrysset underlag. I så fald: sørg for at flytte på dejen hver gang du har rullet - så den ligger løst. Rul til dejen er ca. 3 mm. tyk. Brug en rund udstikker. Min var seks cm. i diameter. Tril marcipankugler og læg dem på de udstukne cirkler - evt. med en lille klat blød nougat under. Hattene lukkes ved at klemme med tre fingre. 
Bages i 5-10 minutter ved 200 grader (hold øje med de ikke bliver for mørke). Sæt dem til afkøling på en rist og dyp efterfølgende hjørnerne i smeltet chokolade. Lad dem stå på en stykke bagepapir mens chokoladen stivner. 

Velbekomme! 

Den simple ingrediensliste!

Smørret smuldres i melet

Dejen lægges i køleskabet

Blød nougat og marcipan placeres i midten på de udstukne stykker mørdej.

Hatten lukkes ved at klemme med tre fingre

Afkøling af de lidt for mørke kager :( 
(men de smager godt!)

Der dyppes 

Det færdige resultat! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar