Da jeg har fået en god vane med at glemme at troppe op på job har det efterhånden kostet mig hjemmebag et par gange.. Så for at forkæle kollegerne bagte jeg en omgang chokoladeboller og kanelsnegle.
Jeg lavede en omgang fødselsdagsbolle-dej KUN med hvedemel, og denne portion dej blev til følgende:
Mens dejen til bollerne hævede den første halve time rørte jeg en alm. + kakao-glasur og stillede krymmel klar. Jeg hakkede chokoladestykker og piskede et æg sammen til pensling samt fandt bagepapir og bageplader frem.
Remoncen til sneglene lavede jeg af:
Ca. 75g. smør, 2 tsk. kanel og 2 spsk. brun farin. Dette smed jeg hurtigt i mikroovnen, så det blev til en blød og jævn masse, som er MEGET nem at smøre på dejen.
- Når alt er klart er det jo DRØN hurtigt at få bagt..
Efter dejen havde hævet den første halve time delte jeg den i to og formede syv boller som grådigt blev fyldt med store chokoladestykker. Disse blev sat på pladen og hævede yderligere små 30 min.
Imens rullede jeg den anden halvdel af dejen ud i en nogenlunde rektangulær form og smurte remoncen på. Så rullede jeg en fin lille pølse og skar små snegle ud, så de passede i en muffinform. Disse fik lov til at hæve ca. 20 min.
Både boller og snegle fik penslet en gang æg på sig inden de røg i ovnen på 225 grader i ca. 10 min.
Lad herlighederne køle af på en rist.
Mååååms! Lun chokoladebolle med smør og et glas kærnemælk. |
Da sneglene var kølet af blev de pyntet med en omgang glasur og div. krymmel. Og kollegerne i Salling gav gode ord med på vejen, så det er nok ikke sidste gang jeg hopper ud i at sjusse mig frem på gefühl ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar