mandag den 27. maj 2013

Modning af avocadoer

Da det er en hårfin balance mellem stenhård og overmoden tilstand er avocadoen en svær en at greje..

Der findes mange forskellige råd om "hjemme-modning" af avocadoer. Jeg ville forsøge mig med at lægge dem ved hhv. et æble og nogle tomater.

Der er andre som tilråder at avocadoerne lægges i en lufttæt pose med evt. en banan eller et æble, eller sågar lægger avocadoen i en skål mælk!?

Jeg købte en pakke i Netto med tre i, og opbevarede dem på to måder;
Den ene blev lagt sammen med tomater og de to andre blev lagt i frugtfadet.


Da bananer, tomater og æbler alle udskiller ethylen, som er en gasart der udvikles i modningsprocessen burde det fremskynde modningen af avocadoer og andre udmodne frugter/grøntsager.


Jeg ventede to dage og så var avocadoerne i frugtskålen modne.
Den der lå med tomaterne var blevet lidt blødere, men slet ikke moden i forhold til de to andre.


Jeg har også forsøgt at modne en avocado i mikroovnen - men uden det helt store resultat. Jeg har googlet mig frem til flere sider på nettet, hvor der primært bages avocadoer i alm. ovn.
-Det må jeg afprøve en anden gang ;)







Du kan læse mere om den finurlige grønne skabning lige her og her finder du gode råd om opbevaring af frugt og grønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar