lørdag den 11. januar 2014

Pasta rigatoni

Denne opskrift stammer (med få justeringer) fra min store fede mad-bibel. De små krydrede kødboller gør sig godt i den lækre tomat/ratatouille-agtige sovs. 

Ingredienser (ca.4 prs.)
300g. hakket oksekød (gerne med en høj fedtprocent)
1 håndfuld grofthakket persille (gerne bredbladet)
1 fed presset hvidløg
1 sammenpisket æg
Hvedemel (til at trille kødbollerne i)
3 spsk. olivenolie
1 løg i tynde skiver
1 stængel hakket bladselleri
1 finthakket gulerod
1 stilk rosmarin
1 lille ds. tomatpure
1 ds. hakkede, flåede tomater
350g. rigatoni-pasta (små rør)
Parmesan
Salt & peber
Friske krydderurter til drys (eks. basilikum)

Fremgangsmåde: 
Rør kødet sammen med persille, hvidløg, salt & peber. Tril små kugler og rul dem i mel. Varm olien i en sauterpande, hvori løg, gulerod, bladselleri og rosmarin svitses i ca. 5 min. Kom kødbollerne i og brun dem af på alle sider. Tilsæt tomatdåserne, skru ned for varmen og lad det simre i ca. 40 min., hvorefter det smages til med salt & peber. Imens koges pastaen al dente, dryppes af og vendes sammen med saucen og kødbollerne de sidste to minutter. 

Serveres med et drys parmesan og friske krydderurter

Kødbollerne trilles i mel mens grønsagerne svitses

Grøntsagerne skrabes til side og kødbollerne brunes af. Tomater tilsættes og simrer i 40 min. 

Det færdige resultat. 

Velbekomme! 


onsdag den 1. januar 2014

Nytårsaften

Nytårsaften 13/14 blev fejret sammen med to skønne tøser her i Mettes Madhus. Vi hyggede med god mad, gode drikkevarer og god stemning! 

Forretten bød på lakseroulade med rejer

Hovedretten var "smelt-på-tungen-ko", rodfrugtsmos, pommes anna, ovnbagte svampe & tomater, bønner med løg samt den LÆKRESTE svampesauce lavet af en karl-johan-reduktion og fuldfed fløde.. MUMS! 

Desserten var tiramisu, men dog med kakao istedet for kaffe. 

Der blev slået mave og hygget med et spil Trivial Pursuit 
- med umulige navne! 



Bordkortene er stemplet med et kit fra Tiger. Kransekagen til midnat var selvfølgelig hjemmebagt, og opskriften kan du finde her på siden snarest.



Vi startede aftenen ud med lidt snacks og bobler til nytårstalen, og hyggede ellers ved det blå bord.
Et rigtig skønt år er slut og nye udfordringer venter i 2014. Jeg håber jeg får mere tid til at tage mig af bloggen - og har du ideer/spørgsmål/ris/ros modtages dette med glæde!

Tak til jer der følger med! 
Håber I alle er kommet godt ind i det nye år!