Viser opslag med etiketten Salling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salling. Vis alle opslag

fredag den 10. maj 2013

Chokoladeboller og kanelsnegle

Da jeg har fået en god vane med at glemme at troppe op på job har det efterhånden kostet mig hjemmebag et par gange.. Så for at forkæle kollegerne bagte jeg en omgang chokoladeboller og kanelsnegle. 

Jeg lavede en omgang fødselsdagsbolle-dej KUN med hvedemel, og denne portion dej blev til følgende: 



Mens dejen til bollerne hævede den første halve time rørte jeg en alm. + kakao-glasur og stillede krymmel klar. Jeg hakkede chokoladestykker og piskede et æg sammen til pensling samt fandt bagepapir og bageplader frem. 

Remoncen til sneglene lavede jeg af: 
Ca. 75g. smør, 2 tsk. kanel og 2 spsk. brun farin. Dette smed jeg hurtigt i mikroovnen, så det blev til en blød og jævn masse, som er MEGET nem at smøre på dejen. 

- Når alt er klart er det jo DRØN hurtigt at få bagt.. 

Efter dejen havde hævet den første halve time delte jeg den i to og formede syv boller som grådigt blev fyldt med store chokoladestykker. Disse blev sat på pladen og hævede yderligere små 30 min. 
Imens rullede jeg den anden halvdel af dejen ud i en nogenlunde rektangulær form og smurte remoncen på. Så rullede jeg en fin lille pølse og skar små snegle ud, så de passede i en muffinform. Disse fik lov til at hæve ca. 20 min. 

Både boller og snegle fik penslet en gang æg på sig inden de røg i ovnen på 225 grader i ca. 10 min. 
Lad herlighederne køle af på en rist.

Mååååms! Lun chokoladebolle med smør og et glas kærnemælk. 



Da sneglene var kølet af blev de pyntet med en omgang glasur og div. krymmel. Og kollegerne i Salling gav gode ord med på vejen, så det er nok ikke sidste gang jeg hopper ud i at sjusse mig frem på gefühl ;) 

lørdag den 6. april 2013

Brunsviger

I dag fik mine heldige kolleger i Salling lun brunsviger fordi jeg lige ville teste Mette Blomsterbergs opskrift... Jeg fik en del  ros og synes også selv, at den smagte ret godt!! 



Det færdige resultat! Benita var så flink at sponsorere slikket ;)





Opskriften er virkelig simpel og dejen er nem og hurtig at røre sammen -Især hvis man har en røremaskine ;)

Ingredienser:
Dejen bredes ud i en smurt bradepande

250 ml. mælk
50 g. gær
100g. blødt smør
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
4 æg
600 g. mel

Olie/smør til at smøre formen med

200 g. brun farin
200 g. smør


Farin og sukker smeltes
og røres sammen
Massen hældes over dejen, og der trykkes huller.
Drys med lidt ekstra farin for en mere crispy overflade
         

















Fremgangsmåde: 

Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, æg og det meste af melet. Ælt grundigt til dejen er lind, og tilsæt derefter smør og det resterende mel og ælt til dejen er glat og smidig. Dejen skal klistre, men ikke være alt for flydende.
Kom dejen op i den smurte form, og fordel den ud i alle kanterne.
Stil til hævning (gerne lunt) i en time.

Smelt smør og farin, og rør det sammen til det er ensartet. Fordel massen på dejen og tryk derefter alle fingrene ned i dejen, så fyldet kommer helt i bund - og kagen dermed bliver svampet!

Lad hele molevitten hvile 15 minutter inden det bages i ca. 30 min. ved 200 grader.

Når kagen er kølet kan den pyntes med flødeskum, glasur, nødder eller hvad man lyster :)

søndag den 17. marts 2013

Velkommen + tilbudsjagt!

Jeg elsker Salling! Ikke kun fordi jeg arbejder der, men hold nu op hvor er der mange penge at spare når man løber derind sådan en søndag morgen!

Jeg stod tidligt op i dag og reddede mig denne drøm af en køkkenmaskine, som kommer til at gøre livet SÅ meget lettere! (Og jo! Det er tidligt at stå op kl. 9 en søndag, når man hverken har børn eller skal i kirke..)

Sat ned fra 2399,- til 599,-
Og så med en omgang personalerabat oveni = <3

I morgen tester jeg den - det bliver nok en omgang brunsviger eller focaccia



Og hey forresten! Velkommen til min blog! Tak fordi du kiggede forbi!
Jeg håber bloggen bliver hyggelig og værd at følge! (Hvilket du kan gøre ved at klikke på Bloglovin logoet i menuen til højre).

Du er velkommen til at smide et like, plus eller en kommentar :-)