Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

lørdag den 28. december 2013

Julen 2013

Lidt blandede billeder fra julen hjemme i Stenum. 

Det sædvanlige 23. decembers-frokostbord med sild, snaps og 
rejer - som far havde svært ved at holde fingrene fra ;) 







Julebordet & forret: Risengrød med mandelgave



And OG flæskesteg og ALT hvad der hører til..
Og desserten: Brændte figner, mors hjemmesyltede pærer med den lækreste råcreme til




Den tarvelige julepynt fra da lillebror var kreativ..
Familieportræt taget af den MEGET mobilkyndige morfar ;)



Julegaverne åbnes i godt selskab med mors gode, brune lagkage

Trætte, ømme ben efter marathon-dans om juletræet..
Strømpebukser fra Decoy, købt i Salling

Mor får tæv i Rummikub hos morfar til 1.juledag





- Hvor menuen stod på klar suppe m. boller til forret. Til hovedret var der oksekød og høne (som suppen var kogt på) i peberrodssauce med kogte kartofler. Ikke just en super præsentabel ret, men det smager FANTASTISK! Og til dessert: Kirsebærsovs med risalamande...


mandag den 23. december 2013

Julebag 2013

Som traditionen foreskriver det, så samles de gamle EFUFU-medlemmer hos mig til fælles julebag i starten af december. Da vi havde meget at se til og dej på fingrene hele dagen, fik jeg desværre ikke taget ret mange billeder! 

Vi lavede: 
Havregrynskugler
Citronsmåkager
Peberkager


Alt det indkøbte!

Pynteamok! 

Mine sirligt dekorerede peberkager!
(Mette 10 år!)

tirsdag den 26. november 2013

Fødselsdag





Lige lidt billeder fra min fødselsdag - som blev strukket over tre dage tilbage i november!
WUHU! Det er ikke sådan at fylde 28 ;)







Menu + borddækning til brunch med bobler - og dejlige tøser!



Gang i den! Brunch & brunsviger

Den glade fødselar med yndlingsgaven på fusserne!



Familien kom selvfølgelig også til taffel og blev bl.a. budt på rejecocktail



...Roastbeef med rodfrugter og bearnaise samt mors lagkage.


Hvide bunde med hindbær/choko-flødeskum og lyserød glasur. MUMS! 


Morfar & Mette drikker shots! 


Efter en lang dag med gruppearbejde blev det også til lidt fødselsdags/aftensmadshygge med projektgruppen



Dyrekølle med rodfrugter, rødvinssauce og waldorffsalat. til dessert: Amerikanske pandekager!

mandag den 4. november 2013

Ugen i billeder

Scoremiddag for one! 
Sovs med bovsteak, kartofler og sauterede grøntsager

Fiskespa med mor

Årets første norske klejne fra Nørager Bageri
(Torvedag i Ågade)

Mojito cubana (så'n cirka)

Når der skal morgenmadshygges i weekenden!

Morgenmadsglæde <3 

lørdag den 12. oktober 2013

Græskarmand med ristede kerner






Nu hvor efteråret har sat sine spor med gråt vejr, mørke aftener og sæson for græskar var der ikke andet at gøre end at rykke et smut i sommerhuset og hygge med de gamle. Mor skal ha' syltet græskar til hele familien og morfar donerer gladeligt! Jeg fandt et flot orange et og fik skåret et græskarhoved ud, som nu står og pynter uden for døren. Kernerne gemte jeg og tørrede på et viskestykke over natten, hvorefter de blev ristet i en blanding af smør, olie og krydderier. Når kernerne 'popper' ligesom popcorn og bliver lidt tykke på midten er de klar til næste step. Derefter kom de en tur i ovnen på 175 grader i ca. 20 min. Jeg havde de to versioner med til kollegerne i Salling og der var ingen tvivl om hvilken udgave de syntes var bedst ;)




Der skrabes indmad ud og frasorteres kerner

Kernerne tørres over natten...

Ristes i smør/olie og krydres

Tv: Kardemomme, cayenne og lakrids
Th. Salt og balsamicoeddike

Det færdige resultat 

Favoritten var HELT klar!





onsdag den 2. oktober 2013

Hyldebærsaft

Nu siger kalenderen endelig efterår, hvilket er ensbetydende med småforkølelse, blæst og mørke aftener. Derfor er det rart at kunne skænke sig en kop nærende varm hyldebærsaft med sensommerens gode bær. Min partner-in-crime, Troels, og jeg stod tidligt op en lørdag morgen og cyklede en tur til et tophemmeligt sted i Aalborg Vestby, hvor vi trodsede dugvåde græsarealer, bjørneklo og mange vilde dyr! Fangsten blev fire store bæreposer som vi med nød og næppe fik balanceret hjem på cyklen. Vi var lige et smut i føtex på vejen hjem efter sukker og atamon - fordi det var slet ikke svært nok at ha' det hele på cyklerne i forvejen! 

Hjemme i Mettes Madhus gik vi så direkte til det hårdeste arbejde: At ribbe bærrene! Nogle koger hele buketten, men for at spare pladsen og ikke koge saft på grenene hev vi et par gafler frem fra skuffen og fik bærrene til at flyve rundt i hele køkkenet.


Troels startede ud med saksen, men synes nu egentligt det var lidt smartere med gaffel-metoden, som også blev brugt til ribsgeleen. Når bærrene er ribbet gøres alt klart; de resterende ingredienser stilles frem og måleredskaberne stilles indenfor rækkevidde. Gryder stilles på komfuret og afdrypnings-kit gøres klar. Flasker skoldes og skylles med atamon og stilles klar til påfyldning. Æblerne skæres i tern og du er nu ved at være klar! 

Vi målte følgende op pr. "omgang": 
1 kg. bær (med små-stilke)
300 g. sukker
4 dl. vand
1 æble i grove tern
-Evt citronsaft under tilsmagning

Dette koges op til bærrene smatter ud og boblerne begynder at skumme på overfladen. Massen hældes nu til afdrypning. Vi brugte et klæde i en si/dørslag som lå over en skål, hvilket ikke er super optimalt, men dog virkede.

Til en liter færdigdryppet saft tilsættes ½ tsk. atamon og massen hældes nu på flasker! Luk flaskerne til og vend dem på hovedet så saften kommer op og rundt i låget/proppen. Stil flaskerne et forholdsvist køligt og mørkt sted og de bør nu kunne holde sig HELE vinteren!


Bær, vand, sukker og æbler kommes i gryden og koges møre - til bærrene er smattede og begynder at skumme. Derefter dryppes det af i et klæde. 


Det færdige resultat! ca. 12 liter!

Udover at drikke saften varm kan den med fordel jævnes med lidt kartoffelmel og spises som en varm suppe med enten tvebakker, en klat kold risengrød eller små stykker æble. MUMS!


Velbekomme!