Viser opslag med etiketten Krydderier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krydderier. Vis alle opslag

tirsdag den 6. august 2013

Ugen i billeder

 

 En landtur med et par skønne veninder bød på frokost i Blokhus og indendørs-wannabe-grill her i hytten.
Provianten i bilen stod jeg for - og jeg havde hele bagsædet for mig selv!
På "Hawet" i Blokhus fik en ganske ok buffet til pengene.. Masser af fisk og hyggeligt personale. En lækker cremet omgang italiensk is på torvet blev det også til inden vi vendte snuden mod Aalborg igen.

Hjemme i Mettes Madhus grillede vi mørbrad-brøffer på grillpanden. Hertil hjemmelavet coleslaw, ovnkartofler/gulerødder, majskolber, ciabattabrød og guacamole. Desuden fil det hele et par klatter af den lækreste hvidløgs-urtesmør fra Aabybro Mejeri. 

Efter at have været i sommerhus og overladt blomstervandingen til lillebroren trængte vindueskarmen til en omgang nye grønne venner. 
Fra venstre; mynte, oregano, persille, purløg, dild, rosmarin, basilikum og forårsløg



mandag den 10. juni 2013

Grøn salat med rødt + sprødt tvist

Dagens aftensmad blev til en gang tøm-køleskabet-for-diverse-rester-salat. 

På tallerkenen er der: 
Romainesalat, grøn peber, courgette, bladselleri, forårsløg, basilikum, guacamole, croutoner, serranoskinke, hjemmebagte tomater og et drys all-roundkrydderi. 

Som alternativ til en dressing (og for at mindske madspild) smed jeg en stor klat guacamole på, som alligevel lå i en bøtte og blev brun og kedelig i køleskabet. 


fredag den 24. maj 2013

Hjemmelavede brødcroutoner

 

Min kære moder havde sendt en rest af noget ciabatta, hun havde bagt, med mig hjem fra sommerhuset, og i stedet for at skære det i skiver og fyse det ned, så lavede jeg en ordentlig omgang brødcroutoner.

Skær brødet i ønskede størrelse tern, og kom olie på en pande, og smid brødternene heri. Jeg lavede to slags:
   
En portion med et drys all-round krydderi og en portion med hvidløg og tørret basilikum.

Hvidløget var i form at hvidløgspulver, som jeg ristede af i olien sammen med basilikummen inden jeg kom brødet i. Sørg for at der er nok olie, så de gode tern bliver ekstra sprøde.

Når de er kølet af kan herlighederne opbevares i en lufttæt dåse/pose.



At lave sine egne brødcroutoner synes
måske som værende spild af tid, når
nu man kan købe dem? Men jeg kan
godt lide, at jeg kan få nogle større stykker, som jeg ved hvad indeholder!












Her ses det færdige resultat:

mandag den 6. maj 2013

Krydderi-maniac

Jeg elsker at eksperimentere med krydderier - og det betyder jo også at sortimentet på hylden vokser...

Udover tebrevene, der er gemt af vejen i de fine dåser jeg har arvet fra bedstemor, ja
så består hylden kun af krydderier.. 


Jeg har købt en masse små krydderiglas i IKEA, hvorpå jeg har skrevet indholdet med en sprittusch. Så kan det nemt vaskes af når glasset skal bruges til andre formål. Jeg har faktisk købt nogle fine manila-mærker i Søstrene Grene hvorpå man kan skrive med kridt.. De er bare ikke liiige kommet op af skuffen endnu ;)
- Skal nok smække et billede op engang når jeg får det fixet!



Istedet for at smide slatne chilier ud, så tørrer de fint i et ÅBENT glas. Når de er tørrede kan de nemt hakkes eller kværnes og giver et godt spicy pift hvis man tager kernerne med.


     
                                     Vanillesukker vs. alm. sukker


Jeg laver selv vanillesukker, så jeg ved hvad det indeholder. Nemlig: Vanille og sukker! -Intet andet! 
Ikke noget med kemi eller E-mærker.. Hver gang jeg skal bruge vanille i noget gemmer jeg stængerne. Jeg deler de halve stænger og kommer dem ned i glasset, som i forvejen er blendet sukker og vanillekorn. Når stængerne er blevet helt tørre smider jeg portionen i en minihakker og giver det en god omgang på max. hastighed. Jeg sier derefter sukkeret tilbage i glasset, og undgår derfor de mere "træede" stykker. Disse giver jeg en gang mere i blenderen til sidst. Sådan får du udnyttet dine stænger max.!



lørdag den 4. maj 2013

Weekendhygge!

Fredag aften var der gallafest på seminariet - sidste fest inden jeg og de andre 4.årselever (forhåbentligt) dimiterer i juni. SKØN fest! 
Jeg lærte den lille Feigling at kende - puuuuuha! 

I dag vågende jeg lettere rusten, men fik alligevel slæbt mit korpus til Nordkraft for at lure lidt på fødevaremarkedet sammen med min ven Torben. Vi skulle efterfølgende se på lidt undervisningsideer til hans hjemkundskabsundervisning samt kokkere lidt. Det førte til en tur i Netto, hvor jeg fandt følgende: 
Fantastiske og uimodståelige pingvin-lomeletter! Og de røg selvfølgelig direkte i kurven!

Spottede lige et par grå guld på deres vej til den VILDESTE fest!!! Vognen fuld af øl! BUM!

Mexican night! Men den go'este hjemmebiksede guacamole! 

Lørdags-snoller! 


Da det jo som bekendt er den 4. maj, har jeg selvfølgelig tændt lys i ALLE seks vindueskarme!
Jeg håber vores generation - og de yngre - stadig påskønner denne fine tradition, som jo desværre udspringer af en trist historie.





Og nå ja; lige til sidst; Kender I det med at man køber et par strømper og først opdager at de ikke er helt ens når man HAR taget dem på?? Jeg mangler i al fald nogle grønne felter på den højre sok.. Haha! :D



torsdag den 18. april 2013

Sommerstemning i vindueskarmen

Jeg elsker krydderurter! Alle bortset fra koriander tror jeg? Forstår simpelthen ikke det med frisk koriander? Tørret er det en helt anderledes sag..

Anyhow; Når man bor på 3. sal og ikke ejer en altan må man ty til andre metoder end den kære altankasse.. Jeg har derfor investeret i et par selvvandende urtepotter fra Rosti Mepal, som er intet mindre end geniale!
Jeg har en rosmarin (købt i Netto til 12 kr!), som har holdt i over et år!! (OH YES!). Udover at anvende krydderurterne i mad/drikke, så er det rart med grønne planter, som både syner og dufter godt.



Fra venstre side, bagud og højre rundt: Rosmarin, Basilikum, Citronmelisse,
Oregano & Timian

Et par julepotter fra IKEA er også kommet ind i varmen

søndag den 14. april 2013

Wok-ret a' la "tøm køleskabet"...

Jeg havde egentligt ikke tid til at gøre så meget ud af aftensmaden i går, så det blev en hurtig vegetar-wok-ret med alskens tarvelige og slatne grøntsagsrester... Alligevel blev det et ganske anstændigt måltid.
Hemmeligheden er bare at krydre det godt!

Div. Grøntsager, ægnudler, og smagsgivere/krydderier


Soya, sesamolie, karrypasta, citrongræs og
finthakkede syltede ingefær  "brændes" af



Grøntsagerne vendes i 

                             
Nudler, sesamfrø, fishsauce & chilisovs
tilsættes når grøntsagerne er ved at
være møre. Tilsæt evt. en kop vand, så det ikke
brænder på mens retten varmes godt igennem

Og så var der serveret!