Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

tirsdag den 24. september 2013

Lemonade

Selvom kalenderen siger det er efterår, så holder jeg stadig fast i de gode sommerminder! Dette kan blandt andet gøres med et glas frisk lemonade. Det er sødt-syrligt, friskt og godt! 

Du skal bruge
1 dl. vand
1 dl. sukker
3 citroner
½ liter vand 
Isterninger 
Evt. mynteblade & citronskiver til pynt

Kog sukker og vand til det er opløst og køl det ned. Pres saften fra citronerne og sigt kerner og frugtkød fra. Kom sukkerlagen og citronsaften i en kande, fyld godt med is på og top kanden op med ca. ½ liter vand - smag til undervejs! 
Smid evt. en stængel mynte eller to ned i kanden sammen med et par skiver citron. Serveres iskold og nydes ligeledes ;) 




søndag den 11. august 2013

Koldskål

Opskriften giver ca. to portioner

Ingredienser:
2 pasteuriserede æg
1½ dl. sukker
korn fra en halv vaniljestang
ca.  tsk. citronsaft
½ l. kærnemælk

Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker godt og tilsæt vanilje og citron. Kom kærnemælken i og vend rundt. Sæt i køleskabet eller server straks.

Jeg kan bedst lide min koldskål med tvebakker, men ellers bør det vel serveres med kammerjunkere ;)



Velbekomme! 

tirsdag den 6. august 2013

Ugen i billeder

 

 En landtur med et par skønne veninder bød på frokost i Blokhus og indendørs-wannabe-grill her i hytten.
Provianten i bilen stod jeg for - og jeg havde hele bagsædet for mig selv!
På "Hawet" i Blokhus fik en ganske ok buffet til pengene.. Masser af fisk og hyggeligt personale. En lækker cremet omgang italiensk is på torvet blev det også til inden vi vendte snuden mod Aalborg igen.

Hjemme i Mettes Madhus grillede vi mørbrad-brøffer på grillpanden. Hertil hjemmelavet coleslaw, ovnkartofler/gulerødder, majskolber, ciabattabrød og guacamole. Desuden fil det hele et par klatter af den lækreste hvidløgs-urtesmør fra Aabybro Mejeri. 

Efter at have været i sommerhus og overladt blomstervandingen til lillebroren trængte vindueskarmen til en omgang nye grønne venner. 
Fra venstre; mynte, oregano, persille, purløg, dild, rosmarin, basilikum og forårsløg



lørdag den 3. august 2013

Quick-fix iste

Som en kølende og læskende drik i sommervarmen, er iste en fantastisk opfindelse!
Jeg var i den lokale Netto og fandt et produkt fra Pickwick, som lover en lækker iste på 5-8 minutter.. Det skulle da klart testes! 

Der skulle i følge "opskriften" fire af de runde teposer til en liter vand. Dette står og trækker i 5-8 minutter og er klar til servering bagefter. Jeg gav teposerne 8 minutter, men der var godt nok ikke meget smag i den ellers flotte røde iste, der efter sigende skulle smage af hibiscus og røde bær. 

Jeg har forsøgt en gang mere med en enkel portion (en tepose til et stort glas vand), samt sødet med en anelse honning. Det hjalp lidt på det, meeeeen.. Ikke nok til at dette bliver en ny favorit.. 


Teen trækker 5-8 min

Og med et par af de fine isterninger i er drikken klar!

Jeg vil til hver en tid foretrække en ganske almindelig hjemmebrygget iste! Opskriften på "rigtig" hjemmelavet iste skal jeg nok smide ind snarest.. 

søndag den 28. juli 2013

Ribsgele

Så blev det tid til høstning af ribs i min veninde Pernilles mors og fars have - som traditionen byder det, hvilket man jo godt kan sige når det er andet år vi går på rov!! :)

Jeg brugte:
1,5 kg. ribs
3 spsk. vand 
Sukker efter mængden af saft: 1 kg. sukker til 1 liter færdig saft!
= 800 g. sukker (p.g.a. jeg fik 800 ml. saft) 
Rene, skoldede glas og dertilhørende låg

Først ribbes ribsene (pilles af stilkene med en gaffel som "børste") og skylles grundigt. Kom ribs + vand i en gryde og lad det langsomt koge op og simre til bærrene brister og er kogt ud. Lad massen dryppe af gennem en si eller allerhelst en syltepose/saftsi- Det er vigtigt at man IKKE maser frugten igennem, da det giver en uklar gele. Kasser frugtkødet og mål saften op. 
Som tidligere nævnt går der 1 kg. sukker til 1 liter saft! Jeg fik 800 ml. ud af de 1,5 kg. ribs og tilsatte derfor 800 g. sukker til min saft efter et lille opkog. 
Saft + sukker koges nu i ca. 5-10 minutter - eller indtil dråberne på skeen er faste. 
Hæld derefter geleen på glas og dæk disse til med et rent viskestykke. Låget må nemlig først kommes på når moletjavsen er HELT kold... 

Se gerne billederne for gennemgang af processen.

At ribbe ribs: Brug en gaffel til at få fjernet bærrene fra stilken

Bær + vand bringes langsomt i kog til bærrene er "smattede" og kogt ud

Passer massen gennem en si eller saftsi/syltepose

Saften sies fra

Saften koges op med sukkeret

Når dråberne hænger fast på skeen er geleen klar!

Geleen kommes på glas, der dækkes til med et rent viskestykke. 
Lågene sættes først på når det er HELT afkølet

Ribsgele er noget vi i min familie især bruger som tilbehør til steg, sovs og kartofler - især juleaften er det et "must".
Efter min mening kan man dog heller ikke lave en god brun sovs uden at komme gele i.
Endvidere kan man hurtigt smelte lidt af geleen i mikroovnen eller en gryde og smide det ovenpå en kedelig vaniljeis, så det nærmest bliver en varm frugtsovs..
Ellers kan det også bruges som substitut for syltetøj/marmelade på brød og i kager!

tirsdag den 23. juli 2013

Kartoffelsalat + campingvognstrandgrillhygge

Den gode danske sommer er altså bare bedst ved "Æ Westerhaw" og gerne med lidt grill! Mine forældre havde kørt vognen i stilling ud for stien op til sommerhuset hvor jeg residerede og bød på grill-aftensmad.
Mine forældre er ikke - og har aldrig - været de store grill-mennesker. Men en engangsgrill og pølser kan min far da finde ud af.. (Sådan ca..) Jeg tilbød mine kære forældre at medbringe en omgang kartoffelsalat af nyopgravede kartofler. 

Opskriften er desværre uden mængder, da den blev lavet "på slump". Du kan bruge flere forskellige surmælksprodukter såsom creme fraiche, ymer m.m. 

Ingredienser: 
Kogte, afkølede kartofler
Yoghurt naturel
Mayonnaise
Salt
Peber
Sukker
Citron/limesaft
Forårsløg
Pynt: Tomater og purløg

Så er der linet up i campingvognen

Ta-daaaaa! Sådan så den fine kartoffelsalat ud

Grillmesteren i sving!

mandag den 22. juli 2013

Glimt fra sommerhuset



MINIMUM EN IS OM DAGEN! Og HURRA når det viser sig, at der er dobbelt op på den røde vingummi i astronaut-isen! Men ellers er en vaffel med to kugler og guf på stranden altså heller ikke ringe!

 

Udsigt by night - og i dagslys

 

31,3.. Avs godavs! Og en fin solnedgang med dårligt kamera!

Og jåååår'bææær' mæ mælk og fløøøe! 
Hjerte hjerte! 



lørdag den 20. juli 2013

Kirsebærhøst hos morfar



En ordentligt omgang blev det til! Senere skal jeg nok lave en fin fin lille "how-to-do-kirsebærmarmelade" :) 

mandag den 8. juli 2013

Nibe Festival

Var for første gang på festival - og det var sgu en succes! 
Fed musik, fede oplevelser og fede mennesker! Hermed følger lidt blandet godt fra mobilen: 


Køleskabet blev fyldt, og morgenmad bestod bl.a. af varm leverpostej, yoghurt, juice 
og blødkogte æg.. Luksus!

Vi var HELT sikkert den eneste campingvogn med krydderurter!

Camilla og Rikke i det flotte arbejdstøj - med fin udsigt!

Alle de armbånd!...


Ikke en tosset udsigt når man er på vagt

Kashmir var som altid: Skidelækkert!

Infernal med det FEDESTE sceneshow! En skam de skulle optræde i dagslys :(

Roben & Knud leverede det SJOVESTE show! Det opvejede lidt at Niels Skousen havde aflyst..





tirsdag den 2. juli 2013

Ice ice baby!

Den danske sommer viser sig måske ikke ligefrem fra den bedste side.. Men derfor kan man stadig lade som om man er i de varme lande og lave sig en god drink! Og skal man ha' sig en god kold drink er det vigtigt med isterninger!

Her kommer et lille tip, der både gør isterningerne festlige at se på, men som også bidrager med lidt smag.
Frys gode sager i dem! Jeg har brugt limeskiver og mynteblade, men hindbær, ingefærstykker, vindruer, blåbær osv. er også gode bud! 

 
Her har jeg valgt at bruge kogt og afkølet vand til isterningerne med mynteblade, da det skulle give en mere klar isterning.. Jeg synes dog ikke at resultatet var overvældende godt, men de var langsommere til at smelte (synes jeg).


 
Her er det kvarte skiver lime, som er frosset i almindeligt postevand, der IKKE er kogt.


mandag den 24. juni 2013

Tysklandstur

I dag gik turen over grænsen for at få fyldt hjemme-baren op. Det bød på en rigtig hyggelig tur med mor, far og morfar, der hentede mig i volvoen kl. 6:45 - Som var deeeeejligt tidligt når man ferie.

På rastepladsen gik der legebarn i min far, som indså at det måske 
ikke var så let at komme over alligevel..

Dagens frokost: Currywurst mitt Pommes! <3


Og bilens bagagerum var PROPPET! 

Og køleskabet kan nu tilbyde et godt og varieret udvalg ;) 



Udover den åbenlyse og obligatoriske tur i grænsehandlen var vi på hjemturen forbi Christiansfeld for at få kaffe/kakao og en honningkage - MUMS! 


fredag den 21. juni 2013

Grill og hygge hos bonusfamilien.

Min veninde Rikke er for kort tid siden kommet hjem efter et semester i Toronto. Derfor blev det til en tiltrængt hyggestund + forsinket fejring af hendes fars fødselsdag i haven i Stenum i går aftes. Vi grillede, hyggede omkring bålet og så lidt på solnedgangen i Nr. Lyngby..


Der laves ild..

Bålhygge

Nr. Lyngby fra sin bedste side