Viser opslag med etiketten Bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagning. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

Hindbærmuffins med hindbærfrosting



Jeg lavede disse skønne hindbærmuffins til mine kolleger i Salling, og de fik tomlen op. 

Opskriften er nem at gå til, bagetiden er kort og med den lækre topping er de endnu mere lækre! 

Ingredienser:     Ca. 12 stk. 

125 g. smør
125 g. sukker
 2 æg
125 g mel
1½ tsk. bagepulver
2 spsk. mælk
En håndfuld frosne hindbær + 12 hele bær

Fremgangsmåde
:
- Smør smeltes og sukker tilsættes

- Pisk ægget i til det bliver tykt og sejt
- Tilsæt mel, bagepulver og mælk og rør til dejen er jævn
- Vend forsigtigt hindbær-håndfulden i
- Fordel dejen i forme og kom et helt bær ned i midten og dæk det med dej
- Bag dem midt i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 10-15 minutter til de er hævede og gyldne på toppen. Tjek med en pind om de er færdige.

Når kagerne er kølet af kan frostingen kommes på. 

Min frosting er lavet på røremaskinen med 150 g. blødt smør, 1½ dl. sigtet flormelis og 2 dl. purerede hindbær. Start med at røre smørret luftigt og kom derefter flormelis i og rør til det er opløst. Tilsæt hindbærpureen lidt ad gangen til massen er 'mættet'. 
Kom det i en pose og læg det på køl, hvis det er blevet for flydende. Sprøjt det ud med en tyl eller være dekorativ på anden måde ;) 


Velbekomme!

-Og ja.. noget er gået galt i opsætningen, så layoutet er noget hø! 

torsdag den 23. oktober 2014

Brownie-agtig chokoladekage med hindbær og marshmallows

Ingredienser: 
To håndfulde skumfiduser (ca. 6 store)
1 dl. fløde
1 dl. cremefraiche
4 æg
100g. mel
170g. mørk chokolade
125g. smør
140g. sukker
En bakke hindbær

Fremgangsmåde: 
- Skær skumfiduserne i mindre stykker og smelt dem ved svag varme i en gryde med fløden. 
- Tilsæt cremefraichen. Køl ned
- Tilsæt æg og en spsk. mel. 
- Smelt chokolade og smør i et vandbad
- Pisk de tre æg med sukker til det bliver skummende og lyst
- Tilsæt den chokolademassen og rør forsigtigt mens du sigter melet i
- Hæld dejen i en firkantet/rektangulær form foret med bagepapir
- Prop hindbær ned i dejen
- Hæld skumfidus-blandingen over

Bages ved 180 grader i ca. 35 min. Tjek med en kniv/pind om kagen er fædigbagt. Når kagen er kølet af skæres den i mindre stykker og pyntes med et drys flormelis og evt. et friskt hindbær. 
Da jeg lavede hindbærmuffins med hindbærsmørcreme samtidig fik kagen en lille klat frosting. 

Chokoladedejen med hindbær

Skumfidus-massen hældes over og "swirles" evt. lidt rundt

Brownie-kagen bagerst, hindbærmuffins forrest



tirsdag den 22. juli 2014

Glutenfri cheesecake med syltede kirsebær





















Da vi skulle ha' sommerafslutning i URK-madklubben - voksenedition- stod Trine og jeg for desserten. Da en i gruppen er glutenintolerant lavede vi den lækreste cheesecake med kartoffelbund. MUMS! Det lyder virkelig mærkeligt - og det ER mærkeligt at stå med mosede kartofler og tro det kommer til at smage godt. MEN DET GØR DET! Vi lavede ekstra meget kage, så opskriften der kommer nedenfor er tilpasset, så det svarer til EN kage/springform.

Bund:
100 g. smør
150 g. sukker
2 æg
20 g. kogte, usaltede, mosede kartofler
100 g. mandelmel
2 tsk. bagepulver

Smør og sukker piskes godt sammen og kartofler og æg røres med. Rør bagepulveret ud i mandelmelet, tilsæt dette og rør dejen smidig. Jeg sprayede en form med bagespray, men lidt smør/olie rundt i kanten på din form kan og snildt gøre det. Bunden bages nu i ca. 30-40 min. ved 200 grader med over/undervarme. Lad kagen køle HELT af inden der skal fyld på.

Ostefyld:

300 g. flødeost (vi brugte den fuldfede Philadelphia)
150 g. cremefraiche 38% (Det bliver noget juks hvis det er de fedtfattige...)
1 stang vanilje
75 g. sukker
Saften fra ½ citron (eller efter smag)

Pisk alle ingredienserne sammen - hold lidt igen med citronen, og smag til undervejs. Det er en KLAR fordel at piske det i en røremaskine, for massen skal blive let og luftig, hvilket tager en rum tid...

Når kagebunden er kold kommes ostefyldet på og glattes pænt ud. Jeg havde et glas syltede kirsebær, som vi kogte lidt ind og lavede lidt syrligere, og kom på toppen af kagen.




Kagebunden skal være godt bagt                Ostefyldet kommes på, og kages stilles på køl.


Kirsebærene koges ind til en tyk sirupsagtig konsistens. 
Køles af før det kommes på kagen.

Kæmpeportion!


Den lækreste cheesecake jeg nogensinde har smagt! Bunden var virkelig lækker og mazarin-agtig, og ostefyldet og kirsebærene var en SKØN sammensætning. 


MUMS! Velbekomme!


lørdag den 21. juni 2014

Upside-down kage med friske abrikoser







Som tak for hjælpen med at udfylde et spørgeskema til en af mine eksamener havde jeg lovet de skønne kolleger på Filstedvejen lidt kage som tak. Det fik jeg langt om længe indfriet her i ugen. Hermed følger opskriften.




 

Fyld: 
150g. sukker
75 ml. vand
Ca. 10-12 friske abrikoser - halveres og udstenes. De skal kunne dække bunden af din (spring)form.

Kom sukker og vand i en gryde og kog det langsomt op til sukkeret er opløst. skru op for varmen og kog det til karamel. Det skal være brunligt - og duften er man ikke i tvivl om ;)
Hæld massen i din form og læg de halverede abrikoser i med skæresiden ned, og 'bulen' opad. Hæld kagedejen over.

Kagedej: 
150g. smør
150g. sukker
2 tsk vaniljesukker
3 æg
100g. hvedemel
100g. mandelmel/finthakkede mandler med skal
125 ml. mælk (Jeg brugte 100 ml. minimælk og 25 ml. piskefløde)

Smør, sukker og vaniljesukekr piskes hvidt og luftige og æggene tilsættes og røres med. Kom først mandelmel i og rør ud. Sigt bagepulver og hvedemel i lidt ad gangen mens det røres ud sammen med mælken.
Kagedejen hældes over abrikoserne og glattes en anelse ud. Bages ved 180 grader i ca. 45 min. ved varmluft. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en pind i.

Jeg serverede kagen kold med græsk yoghurt rørt op med vaniljesukker.

Kagen kan selvfølelig laves med andre gode frugter - f.eks. blommer og ananas.

Velbekomme!

Kyllingeburger og coleslaw


Den GODESTE burger - Ja nok nærmest den bedste burger jeg har lavet?

Burgerboller
Ingredienser: 
25g. gær
1 tsk. salt
3 dl. lunkent vand
1 spsk. olivenolie
500g. hvedemel (Jeg ynder dog at lave det med 350g. hvedemel og 150g. groft mel)
Til pensling: 1 æg + sesamfrø

Fremgangsmåde: 
Opløs gær i vand og tilsæt salt, olie og mel - lidt ad gangen selvfølgelig. Ælt dejen til den er smidig og stil til hævning i i min. 45 minutter. Del derefter dejen i boller af ønsket størrelse og lad dem hæve igen - min. 30 min.
Pensl med sammenpisket æg, drys med sesam og bag ved 180 grader varmluft i ca. 15-20 min.

Tilbehør: 
Coleslaw:
Spidskål/hvidkål el. lign og gulerødder rives fint evt. på mandolinjern, råkostjern, foodprocessor - eller fintsnittes blot med kniv og knofedt. Dressing laves af cremefraichelignende produkt blandet med lidt mayo, salt dijonsennep og stødt spidskommen.

Løgkompot: 
Lav halverede, skivede løg og kom dem på en pande med lidt olie og salt. Kom skivede champignoner på og tilsæt engelsk sauce af en art, plus evt. tabasco. Lad hele herligheden blive en klistret masse.

Burgerindhold: 
Jeg marinerede nogle kyllingebryster i barbecuemarinaden og stegte dem på grillpanden, men steaks, hakkebøffer og andet fyld som f.eks. tofu eller store portobellosvampe kan sagtens bruges til samme tilbehør.
Først: Burgerbollebund, smøres med dressing. salat kommes på, kød, evt. ost, evt. bacon, løgkompot, friske rødløg, evt. agurkesalat, og over-delen af bolles smøres med dressing/mayo.


Velbekomme! 

torsdag den 8. maj 2014

Kransekage

Bedre sent end aldrig, ikke? Hermed følger opskriften på de kransekager jeg bagte til nytårsaften. 

Kransekagemasse: 
500 g. marcipan
1-2 æggehvider
ca. 125 g. flormelis

Marcipanen rives eller skæres i mindre stykker og æltes med æggehvide og flormelis. Derefter ruller du ønsket antal stykker og former en "tagryg" ved at gøre rullerne lidt trekantede

Glasur: 
125 g. flormelis
1 pasteuriseret æggehvide

Ingredienserne røres sammen og laves så tilpas at den ikke løber for meget, men nemt kan styres i en lille sprøjtepose el. kræmmerhus. Zig-zagmønster er klassikeren, men lad da endelig fantasien få frit spil og lav andre forme af din kransekagemasse. Jeg lavede f.eks. et S, M & J - da det var forbogstaverne i navnene på de festlige deltagere til nytårstaffel i Mettes Madhus ;-) 



Jeg lavede også nogle større stykker kransekage, som fik en stribe blød nougat i midten  MUMS! 
Desuden ville jeg lige teste mine dødningehoved-silikoneforme, og lavede derfor lidt sjov med dem. 

Da herlighederne var bagt ved 225 grader  til de havde fået en fin lysebrun farve og var afkølet - fik de en omgang smeltet chokolade i bunden. Da dette var tørt blev glasuren lagt på efter bedste evne. Øvelse gør mester, haha! 

Nybagte sager

Chokoladen pensles på og tørres

For og bagside på dødningekransekagerne

Det færdige resultat!

Og de "fine" hoveder.. 

lørdag den 29. marts 2014

Banankage

Ingredienser
3 æg 
150 g. sukker
200g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
3 modne bananer (evt. optøet fra fryser)
2 spsk. citronsaft
+ ca. 75 g. chokolade til overtræk - du kan også bare lægge pålægschokolade på, mens kagen er varm.

Fremgangsmåde
Æg og sukker piskes til det er luftigt, og hvedemel og bagepulver tilsættes. Bananerne moses god med en gaffel og kommes i sammen med citronsaften. 
Jeg har valgt at bage min banankage i en brødform, som fik en tur med en bagespray. Kagen bages i 30-40 min. ved 175 grader varmluft med over/under-varme. 
Kom pålægschokolade på toppen når kagen er færdigbagt, eller vent til den er afkølet, og giv den en gang smeltet chokolade. 
Jeg flottede mig og puttede tørrede bananskiver på for hyggens skyld ;) 
Denne kage kan med fordel laves til muffins og et par grove stykker chokolade i dejen har aldrig gjort nogen skade!





For at undgå madspild:
Hvis du har bananer som liiiige er blevet modne nok, så kom dem i fryseren - med skrællen på - i en pose - og vupti! Så kan du hurtigt tø gode, søde bananer op til at komme i kagen. Det er vigtigt at bananerne til banankage er gode, bløde og modne, da det er sødmen og blødheden i frugterne, som er med til at gøre kagen svampet og lækker.
Velbekomme!

onsdag den 19. marts 2014

Stenalderbrød med tranebær

Efter en lækker omgang paleo-frokost hos en veninde, hvis mor havde bagt det skønneste stenalderbrød, tænkte jeg at det måtte jeg da også prøve! Jeg tømte den lokale Netto for noget nær ALLE slags nødder og kerner - synes jeg! Det er jo verdens NEMMESTE opskrift! Det kræver jo INGEN evner i et køkken. Selv hvis du mener, du er HELT uden bageevner, ja så vil du kunne præstere til UG med denne opskrift.
Næste gang vil jeg prøve at komme dadler, abrikos og/eller figner i også, så det bliver mere dessert-agtigt og kan snackes til aftenskaffen.

Opskrift: 
100g. mandler
100g. valnødder
100g. hasselnødder
100g. hørfrø
100g. sesam
100g. græskarkerner
100g. solsikkefrø
75g. tranebær
2 tsk. havsalt/groft salt
5 æg
1 dl. olie (jeg brugte solsikke, da jeg var løbet tør for olivenolie)

+ olie/smør til bageformen (her brugte jeg min bagespray, som er købt i føtex til ok-billige-penge)

Star med at blande alle frø/nødder/kerner sammen inden du tilsætter æg, olie og salt. Rør det hele godt sammen og kom det i en smurt brødform og giv det  ca. en time ved 160 grader.
Lad det køle lidt af inden du vender det ud af formen, og lad det være helt afkølet inden du skærer det ud.



Giv det et lille klem ned i formen, så det kommer helt ud i hjørnerne. 

Lige hevet ud af ovnen, og æggemassen småbobler lidt endnu

Tværsnit



Velbekomme!




mandag den 23. december 2013

Julebag 2013

Som traditionen foreskriver det, så samles de gamle EFUFU-medlemmer hos mig til fælles julebag i starten af december. Da vi havde meget at se til og dej på fingrene hele dagen, fik jeg desværre ikke taget ret mange billeder! 

Vi lavede: 
Havregrynskugler
Citronsmåkager
Peberkager


Alt det indkøbte!

Pynteamok! 

Mine sirligt dekorerede peberkager!
(Mette 10 år!)

torsdag den 21. november 2013

Grovboller med revne rødder

Ingredienser til 16-20 stk:
25 g. gær
2½ dl. vand
2½ dl. yoghurt naturel
100 g. grøntsager (jeg lavede en portion med gulerod og en portion med rødbede)
3 dl. havregryn
1 spsk. groft salt
1 spsk. olie
1 dl. grahamsmel
ca. 8 dl. hvedemel

Desuden: 
Et sammenpisket æg til pensling + div. kerner til drys. 

Fremgangsmåde: 
Rør gæren ud i ca. 1 dl. lunkent vand og tilsæt resten af vandet + yoghurten bagefter. Vask, skræl og riv grøntsagerne og tilsæt disse sammen med havregryn, salt, olie, grahamsmel og ca. 3/4 af hvedemelet. Ælt grundigt til dejen er jævn - spæd til med mere mel undervejs (især hvis du kører dejen på røremaskine). Når dejen er smidig og glat skal den hæve lunt og tildækket i min. 45 min.  Ælt derefter dejen igennem og lav 16-20 boller, der sættes klar til hævning på bagpladen. Efter ca. 20-30 min. pensles de og drysses evt. med kerner inden de får ca. 20 min ved 225 grader. 


Bollerne hæver 20-30 min. efter de er formet

Det færdige resultat!


Velbekomme!

P.s: Husk at rengøringen ikke er så slem når først man har lært dette trick!

fredag den 9. august 2013

Forberedelse: Surdej + rugbrød

Jeg har længe gået og barslet med tanken om at bage mine egne rugbrød med min egen "dyrkede" surdej. Desværre har der ikke været meget tid til at nusse om surdejen. Men det har der været nu!

Jeg har tyvstjålet opskriften på surdej fra Sharnis blog lige her: http://bake-in-heels.blogspot.dk/2012/07/surdej-opskrift.html. Her er billeder + NEM og overskuelig fremgangsmåde!

Opskriften på rugbrød ville jeg gerne ha' UDEN øl, da min mor ikke kan tåle alkohol. Jeg ved godt at al alkoholen sikkert fordamper under bagning, men med tidligere erfaringer skal der ikke meget til før hun bliver syg.. Og ja, man kan købe alkoholfri øl, men det er typisk lyse pilsnertyper, og de fleste opskrifter foreslår mørke øl.

Jeg var så heldig at finde denne opskrift hos Fru Plum: http://www.dr.dk/DR2/camillaplum/boller+af+staal/opskrifter/20080124094657.htm. Jeg fik det til at passe med to IKEA-forme på 24 cm., som p.t. står og hygge-hæver i vindueskarmen.

Bagning og færdigt resultat venter jeg spændt på, men der går lige et lille døgn inden det hele er klar!



Formene fyldes

"Behind the scenes" - MEGA rod!


Og hæve-hygge i vindueskarmen..

onsdag den 7. august 2013

Choko-orangemarengs

Ingredienser:
3 æggehvider
1,8 dl. sukker
1 spsk. siet kakaopulver
2 tsk. fintrevet øko-appelsinskal
2 tsk orangelikør/appelsinsaft
ca. 50-75 g. smeltet mørk chokolade

Tænd ovnen på 120 grader og læg bagepapir på plader. Pisk æggehviderne til det danner bløde toppe. Jeg brugte røremaskinen, men ellers er elpiskeren også ganske fin! Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk til det er helt opløst og marengs-massen er sej. - Det er her at det er smart med røremaskinen, så man ikke bliver træt i armene ;)
Fold kakaopulveret, appelsinskallen og orangevæsken i marengsmassen med en dejskraber. Sæt små klatter af massen på pladen med ca. 2 cm's mellemrum. Jeg brugte en sprøjtepose, men en strøgen spiskeskefuld giver en god størrelse.
Bag nu marengsene i ca. 50 min. og lad dem køle af på pladen.
Smelt chokoladen og lav et fint mønster ved f.eks. at binde to gafler sammen og svinge dem over marengsene. Alternativt kan du også folde en lille "cornet"/sprøjtepose af et stykke bagepapir. Du kan se en "how-to-do-" video lige her.
Lad dem stå ved stuetemperatur til chokoladen er stivnet. Kan opbevares i en kagedåse i ca. en uge inden de begynder at blive bløde.


Når sukkeret er pisket ordentligt ind i æggehviderne skal massen være HELT fast og sej

Små marengs-venner klar til en tur i ovnen

Sammenbundne gafler til at dekorere med

Choko-overstrøgne, kølede marengs

Det færdige resultat

Opbevares i en kagedåse for at bevare sprødheden 



mandag den 5. august 2013

Drømmekage fra Brovst

Ingredienser: 
250 g. mel
3 tsk. bagepulver
50 g. blødt smør
300 g. sukker
½ tsk. salt
vaniljekorn fra en ½ stang
4 æg (stuetemp.)
2 dl. mælk

Kokos/karamelfyld: 
130 g. smør
260 g. brun farin
125 g. kokosmel
3/4 dl. mælk

Fremgangsmåde: 
Sigt mel og bagepulver sammen i en skål. Pisk smør, sukker, salt og vanilje sammen i en anden skål, til det er blødt og cremet. Pisk æggene i ET ad gangen. Sørg for at få pisket det godt sammen. Tilsæt halvdelen af melblandingen mens der piskes. Tilsæt mælken og pisk grundigt. Kom derefter det sidste mel i. Dejen hældes i bradepanden (ca. 38 x 24 cm) og bages i 20 min. på 200 grader. 
Imens koges kokos/karamelsovsen til en jævn masse og smøres på kagen efter de 20 minutter. (tjek lige med en pind/kødnål at dejen ikke hænger ved). Kagen sættes nu tilbage i ovnen, der skrues op på 225 grader - i ca. 5 min. 
Lad kagen køle af i formen. 

Den færdige dej

Dejen bredes ud i en bradepande beklædt med bagepapir


Det færdige resultat

torsdag den 1. august 2013

Marmor-sandkage

Ingredienser: 
200 g. blødt smør
200 g. sukker
200 g. hvedemel
4 æg

Fint revet skal af 1 økocitron/lime/appelsin
Saften af en halv citron/appelsin eller hel lime
1 dl. kakaopulver

Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker til det er hvidt og skummende, Tilsæt den revne citrus-skal. Pisk ET æg i ad gangen. Vend melet i med en dejskraber/palet. Hvis du vil lave den fine brune marmorering gøres følgende:
Tag 1/3 af dejen fra i en lille skål og rør frugtsaft og kakao godt sammen med dejen.
Smør en sandkage/rugbrødsform (ca. 1½ L.). Læg først et lag hvid dej (halvdelen af den hvide), så den brune og slutteligt et hvidt lag dej igen. Tag derefter en gaffel og rør lidt rundt i formen.

Kagen skal bages midt i ovnen på 175 grader i ca. 50 min. (Tjek jævnligt med en pind/kødnål efter 45 min.). Kagen burde snildt kunne tippes ud af formen når den er kølet lidt af.

Smør, sukker og citronskal røres sammen

Her er den færdige dej - nu skal 1/3 tages fra....

...Og ha' tilsat citronsaft + kakaopulver

Lige inden den ryger i ovnen. røres der rundt med en gaffel

Den færdigbagte kage ude af formen

Tværsnit

Og det fine resultat! 


Lillebror var ikke begejstret for den lille anelse citrussmag, men mor gav den 10 ud af 10!